Om SGIF Fodtennis

Vi er en del af Slagslunde-Ganløse IF (SGIF) og deler foreningens mål, værdier og rammer. Det betyder, at vi bygger på et stærkt fællesskab, hvor frivillighed, engagement og sammenhold er i centrum.
Gennem SGIF’s rammer får vi et solidt fundament for at udvikle vores sport – både organisatorisk og menneskeligt – med respekt for foreningens fælles værdier om fællesskab, tryghed og bevægelse for alle

Vores værdier

Personlig udvikling
Vi tror på, at udvikling sker gennem glæde, tryghed og udfordringer. Hos os handler fodtennis ikke kun om teknik og resultater – men om at blive den bedste udgave af sig selv.

Fællesskab
Vi løfter hinanden. Vores hold bygger på respekt, sammenhold og åbenhed – her er der plads til forskellighed og til, at alle bidrager med noget unikt.

Bredde og elite – hånd i hånd
Vi giver plads til både dem, der spiller for sjov, og dem, der drømmer stort. Begge dele er vigtige for os, og vi tror på, at et stærkt fællesskab skaber dygtige spillere.

Fleksibilitet
Vi er en moderne klub, hvor der er plads til alle ambitioner og livssituationer. Her kan du selv finde den balance, der passer dig – og stadig være en vigtig del af holdet.

Fodtennissportens 10 bud

Vi følger Fodtennis Danmarks 10 bud og opfordrer alle vores medlemmer til at gøre det samme. Buddene er grundlaget for den måde, vi spiller, træner og er sammen på – med respekt, fællesskab og glæde som omdrejningspunkt.
De minder os om, at fodtennis handler om meget mere end spillet på banen – det handler om holdånd, fairplay og at løfte hinanden.

INDSÆT BILLEDE

Om Fodtennis Danmark

Vi er medlem af Fodtennis Danmark, som er det nationale forbund for fodtennis i Danmark, og fungerer som paraplyorganisation for alle klubber og aktiviteter inden for sporten i landet.
Forbundet arbejder for at udvikle sporten – både som breddeidræt og som elite – ved at sørge for turneringer, træneruddannelse, licenser, landsholdsaktiviteter og en stærk ramme omkring klubbens aktiviteter.

Hvad betyder det for vores klub?

Som medlem af Fodtennis Danmark er vores klub en del af et større fællesskab og får adgang til:

  • Turneringer og stævner organiseret nationalt
  • Officiel rangliste og licenssystem
  • Kurser og træneruddannelse
  • Mulighed for at deltage i landsholdsaktiviteter

Det betyder, at når du er med i vores klub, er du med i det officielle fællesskab for fodtennis i Danmark – og har de samme rammer og muligheder som spillerne på landsplan.